Aktiviteter1. maj børn

1. maj børn 2020

Kære forældre til kommende nye 1. maj børn på Fortet!

På denne side vil vi løbende opdatere med oplysninger omkring Jeres børns start på Fortet. Herunder er hvad der er aftalt indtil nu mellem SFO'erne og klubben:

  • Mandag d. 20. april 2020 fra 17.00 – 20.00 er der fælles aftenåbent på Fortet for alle klasserne. Her serveres et aftenmåltid.
  • Tirsdag d. 21. april 2020 fra 14.00 – 16.00 er 3.D. og 3. kl. fra Frederik Barfods skole på besøg på Fortet. Her serveres et eftermiddagsmåltid.
  • Onsdag d. 22. april 2020 fra 14.00 – 16.00 er 3.A., 3.B. og 3.C. på besøg på Fortet. Her serveres et eftermiddagsmåltid.

Det er SFO personalet som følger børnene over på Fortet. Om mandagen kan I forældre hente jeres børn på Fortet fra 19.45, på de andre besøgsdage tager SFO personalet børnene med retur til SFO'en kl. 16.00. Man må dog gerne hente sit barn tidligere, hvis det skulle være et behov!

Vi har endvidere planlagt et forældremøde for Jer forældre. Det vil foregå mandag d.  27. april 2020 kl. 17.00 – 18.00. Her vil I få en kort gennemgang af Fortet, vores regler og planen frem mod sommerferien.